Mathias Valentino

Guitarist

Guitarist i højeste klasse

Mathias Valentino, guitar, er uddannet ved Det Kongelige danske Musikkonservatorium.

En række fonde har støttet Mathias Valentino’s videregående studier i udlandet hos Alvaro Pierri og Roland Dyens – guitar-professorer på hhv. “Universität für Musik und darstellende Kunst” i Wien og “Conservatoire Superieur de Musique” i Paris – verdens to mest prestigiøse guitar-udddannelser.
Han har deltaget i masterclasses worldwide, med bl.a. Julian Bream, Göran Söllscher, John Mills og David Russel.

Mathias har udgivet en solo-CD (indeholder bl.a. egne kompositioner), som er udkommet på pladeforlaget Classico.

Mathias har spillet talrige koncerter på det nordamerikanske kontinent og Europa. I Danmark har han bl.a. spillet i Tivoli Koncertsal.
Ydermere har han optrådt i dansk radio og TV – og er i dag en af landest mest brugte og efterspurgte klassiske guitarister.
Yderligere information om Mathias’ solokarriere kan findes på www.SpanskGuitar.dk.